North Online

Hvem er jeg?

Med en baggrund som amatør og professionel bokser, med flere jyske-, danske- og nordiske mesterskaber, samt topplaceringer til EM og VM, ved jeg alt om hvad kosten betyder for din præstation og dit energiniveau! 

Jeg har i mange år været under Team Danmark og fået råd og vejledning til, hvordan jeg som atlet kunne optimere min kost, så jeg kunne nå mine mål. 

Hvad end du er topatlet, motionist eller bare gerne vil forbedre din sundhed, så gælder samme regler – kosten er en uhyre vigtig del af at nå dit mål, og derfor en faktor vi ikke kan komme udenom. 

Jeg ejer i dag CrossFit North 579, og hjælper hver eneste dag medlemmer og klienter til at forbedre deres livsstil, så deres kroppe kan præstere det de ønsker – hvad end det er som CrossFitter eller som familiefar/mor!

Min tilgang til træning og kost kan ikke opsummeres i en kort sætning.

Jeg gør brug af alle mine kundskaber, og vægter dit mentale helbred lige så højt som dit fysiske, da jeg har erfaret at det giver de bedste forudsætninger for vedvarende livsstilsændringer. 

En kostplan hos mig er en guide og et værktøj, som bruges sammen med den rådgivning og sparring du vil få i et forløb hos mig. 

Jeg elsker at samarbejde med mine klienter, så vi kan justere og tilpasse kostplanen lige præcis til dig og DIN hverdag. Netop det tætte samarbejde og de små justeringer, er det som flytter dig fra blindt at følge en kostplan, til rent faktisk at lære og optimere på lang sigt – så det ikke bare er endnu en kur, men en livsstilsændring! 

Gennem min egen professionelle karriere har jeg mødt utallige trænere, diætister og coaches. Jeg har altid været ham der stillede spørgsmål som, ”hvorfor gør vi sådan her”, ”hvorfor skal jeg gøre sådan, og ikke sådan?”. Alt den erfaring, kan jeg bruge til at hjælpe dig og forstå din situation, da jeg også har stået på den anden side! 

Jeg elsker mit job. Jeg elsker at hjælpe andre på vej, og jeg nyder at være en del af andres succes! 

Skal jeg være en del af din?

Online forløb

Adgang til platformen Lenus, som indeholder

  • Eget login hvor du kan tilgå træningsplaner, kostplaner, oversigt over din fremgang og live chat med mig
  • Videobibliotek med korrekt udførelse af øvelser
  • Kostplaner med dagsplan og opskrifter tilpasset dit kaloriebehov
  • App og som holder styr på alt din træning, kost, vægt, og chat med mig.
  • Adgang til siden via PC, smartphone og tablet.
  • … og meget mere.

Resultater

Transformationer

Jeg har, efter min aktive karriere som atlet, fået en endnu større viden om hvorfor kosten betyder så meget.

Med min viden fra begge sider af bordet, kan jeg derfor give dig en gennemført vejledning!

Øget Styrke

Med et ønske om at øge din styrke, er kosten en essentiel del. Gennem mine mange år som atlet, har jeg både mærket hvordan det kan føles at træne på optimal kost, men så sandelig også hvordan det føles når kosten ikke er optimal.

Kostoptimering

Kosten betyder enormt meget for vores energi niveau, søvn, humør og overskud er på en helt almindelig dag. Kostoptimering handler om at skabe de bedste vilkår, for at din krop yder optimalt, hvad end det er som atlet, forælder, chef eller noget helt fjerde.

Andet

Føler du ikke at de øvrige kategorier passer til dig og din situation, er her muligheden for at du kan beskrive netop dine ønsker. Jeg vil herefter kontakte dig, så vi sammen kan sammensætte det helt rigtige forløb for dig.